Åh piger… læs og dø!!

Dét her, er simpelthen det sjoveste jeg længe har læst. Historien er vist blevet delt, delt og delt på Facebook og nu kommer den også her… Aner ikke hvor den stammer fra, og om det er sandt, men altså virkelig sjovt!!

Min aften startede som en helt almindelig aften midt i ugen?

Kom hjem, lavede aftensmad, vaskede op og surfede lidt på nettet. Så fik jeg en idé, som i løbet af de næste par timer, skulle stå som en smertefuld oplevelse i mit sind

“Måske skulle jeg lige snuppe voksen i toiletskabet”

Som sagt, så gjort. Ud til badeværelset. Det var et af disse “koldvoks” produkter.

Ikke noget med at smelte en klump voks, du nulrer bare strimlerne i din hånd, til de bliver lune, hvorefter du skiller dem ad og anbringer dem på dit ben (eller hvor du nu har brug for det), og så hiver du dem af med det samme.

Ingen problem i det. Hvor svært kan det være? Jeg mener, jeg er ikke et geni, men jeg er da begunstiget nok til at kunne finde ud af det her. (JA SOM OM!!).

Så hev jeg en strimmel ud. Der var 2 strimler, som lå med voksen mod hinanden, så de hang sammen. I stedet for at nulre dem i hænderne, var jeg så klog at finde min hårtørrer frem. Jeg varmede så strimlerne på 1000 gr. (kold voks…haha) Jeg anbragte derefter strimlerne på mit inderlår.
Holdt igen med den anden hånd på låret og rev til. Det virker!
Okay, det var så ikke lige den fedeste følelse, men det var ikke værst.
Jeg kan sgu det her! Jeg er en hundjævel! Jeg er bekæmperen af al kropsbehåring og guruen til blødt ektra avagant hud.

Med den voks strimmel bevæger jeg mig nordpå.

Jeg smider trusserne og placerer en fod på toilettet. Så går jeg frem efter samme procedure, hvor jeg placerer en voks strimmel på skrå på mit inderlår lige ved bikini-linjen, så strimmelen dækker min hoo-ha (læs den unævnelige).
Strimlen strækker sig fra min hoo-ha ned til indersiden af min numse balle (det var en lang strimmel), så trækker jeg vejret dybt, hvorefter jeg hiver………RRRRRRRII..PP!!!!!!!!

Jeg er blind! Blændet af smerte!!!!!! Argh, for HEL…..!!!!!

Jeg får synet igen.

Jeg ser, at jeg kun har fået hevet halvdelen af strimlen af. @!#&! Endnu en dyb vejrtrækning og RRRIIIIPPP!

Alt kører rundt for mig, og jeg har sorte pletter for øjnene. Jeg tror, jeg er ved at besvime….må holde mig oppe…må holde mig oppe. Hører jeg trommer??? Træk vejret dybt, træk vejret…..og hell, jeg vil se mit trofæ…den vokstrimmel, som har voldt mig så megen smerte, fyldt med mit hår. Jeg vil vælte mig i succesen over min kamp mod kropsbehåring. Jeg holder strimlen op, så jeg kan se den. Der er ikke noget hår på den.

Hvor er håret?? HVOR ER VOKSEN??

Langsomt sænker jeg hovedet, stadig med min fod på toilettet (se det for jer, venner). Jeg kan se håret. Det hår som skulle have været på strimlen…det er ikke derpå. Jeg mærker lige efter. Jeg rører ved voks. Jeg berører mig selv på min mest sensitive del af kroppen, som nu er dækket med kold voks og hår…..

Så gør jeg den næste STORE fejltagelse!

Jeg husker, at min fod stadig er på toilettet. Jeg må gøre noget, så jeg tager foden ned fra toilettet.

Helt lukket! Min røv er lukket. Helt lukket!!! Jeg går som en pingvin rundt i badeværelset- prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg tænker..

“Please, bare jeg ikke skal skide lige nu, for så ryger mit hoved af”.

Hvad kan jeg gøre for at smelte voksen? Varmt vand! Varmt vand smelter voksen. Jeg fylder så meget varmt vand jeg kan i badekarret, smutter i karret, og så skal voksen jo lige smelte, for så kan jeg lige så forsigtigt fjerne det, ikke??

FORKERT!!!!

Jeg smutter i karret, vandet er lidt varmere end det man normalt bruger ved tortur af krigsfanger. Jeg sætter mig ned.

Det eneste, der er værre end at få dine nedre regioner smeltet sammen er, at få dem smeltet…..smeltet fast til bunden af badekarret – i skoldende hedt vand. Også smelter voksen ikke engang.
Nu er jeg altså limet fast til bunden af badekarret, ligesom hvis jeg havde cementeret mig selv fast til porcelæn! Gudskelov for den mand, der for få måneder siden overtalte mig til at få telefon på badeværelset!!!

Jeg ringer til en ven, for jeg er sikker på, at hun kender til hemmeligheden af, hvordan jeg kommer ud af denne situation.

Det er en helt fin måde at starte en samtale på…
“Nå men min røv og min ho-ha er altså limet fast til bunden af badekarret!

Der er en lille pause. Hun kender ingen hemmeligheder eller fif til, hvordan jeg kommer ud af denne situation, men hendes latter prøver hun slet ikke at skjule for mig. Hun vil vide præcis hvor voksen sidder..
“Taler vi om balderne, hullet eller hoo-ha?
Hun griner højlydt nu. Jeg kan hører hende. Jeg giver hende lige den korte version, og hun forslår at jeg ringer til det nummer, der står på æsken, som voksen var i.

Ja!!!! Som om!!!! Som om jeg har lyst til at være aftenens vittighed.

Mens vi gennemgår flere løsningsmuligheder, prøver jeg at få voksen af med en skraber. Intet føles bedre end at have min kvindelighed dækket af varm voks, min hoo-ha limet sammen, siddende i brandvarmt vand med røven limet til bunden af karret og bruge skraberen.

Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk, og jeg er ret sikker på, at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.

Min veninde taler stadig med mig, da jeg ser min redning. Cremen, som man skal bruge til at fjerne overskydende voks med.

Helt ærligt – hvad har jeg at tabe?

Jeg smører noget creme på og “FOR DÆLEN DA”!!!! Skriget vækkede sikkert hele naboområdet, og jeg skræmte livet af min veninde. Det er såååååå smertefuldt, men jeg er faktisk ligeglad.

DET VIRKER!!! DET VIRKER!!!

Min veninde lykønsker mig, og vi afslutter samtalen. Jeg fjerner resten af voksen, da jeg til min ærgelse pludselig ser….HÅRET ER DER SGU STADIG….DET HELE!!!!

Nu er jeg helt ligeglad, så jeg barberer det hele af. For fanden da, jeg er øm nu. Helt følelsesløs. Jeg kunne amputere mit eget ben på nuværende tidspunkt…

Næste uge prøver jeg at farve mit hår………..

ER DET IKKE SJOOOOOVT?? Kh Maria

Pimp et lys

En weekend med et sygt og meget sovende barn og masser af regn oveni resulterede i en masse pimpede lys. Og hvor jeg da elsker dem

Nu har jeg smidt mig på sofaen og vil forberede mig på en mandag alene med to børn , hvoraf det ene stadig er sygt :-/

/Maria

Nyt indretningsprojekt

Maisen er blevet foræret et legehus, og mor er begejstret, hvis muligt mere end Maisen Jeg er i fuld gang med at finde inspiration rundt omkring. Ved første kig fandt jeg disse billeder. Fine! Åh jeg glæder mig til at svinge pensel og hammer… eller til at manden skal. Jeg rammer jo bare mig selv, så motorisk udfordret er jeg nemlig

Billederne linker til sider de er lånt fra.

/Maria

9 måneder kommer og går

15.09.2012

15.06.2013

Der sker en smule på 9 måneder. Min lille baby skinke på først 3920 gram – i dag 10770 gram. Ja han mangler ikke noget, nej han gør ej.

Han ÆÆÆÆLSKER mad  - særligt hvis han må smøre sig (og alt andet) ind i det.

Jeg synes de 9 måneders ventetid var ekstremt lange sidste år, hvorimod de 9 måneder med ham er fløjet afsted. Nu har han vuggestueplads, kan selv komme rundt, vil stå og gå med os hele tiden. Det er en kliche måned efter måned, men jeg forstår ikke hvor tiden bliver af.

God weekend derude!

/Skinkemor aka. Ida

 

Torsdags tip: COS udsalget er i gang

UPS….jeg kom tilfældigvis liiiige forbi COS, hvor udsalget nu er i gang. Så nu er lidt basis favoritter på vej hertil. Skynd Jer derind, hvis I også vil nå at gøre en god handel. 

/Ida

Undskyld, hvorfor hilser du på mig?

Det lyder pænt arrogant, og jeg kunne da heller ikke drømme om at sige det, men jeg er så ækel dårlig til at huske navne og ansigter… Det grænser til det pinlige, når jeg går rundt i min lille by, møder en der hilser og jeg hilser igen, men med et ansigtsudtryk der skriger ’hvem er du og hvorfor hilser du på mig?’. 10 minutter senere møder jeg samme person i børnehaven, og det viser sig at være en pædagog, som jeg har snakket med ved flere – som i mange – lejligheder.

Jeg misunder de 3-5 årige, som hver dag råber ’Jeg ved gåååååådt hvor Maisen er’ når jeg henter den lille frøken i børnehaven. De ved nemlig godt, at jeg er hendes mor, selvom jeg aldrig har set dem før, eller det tror jeg i hvert fald ikke at jeg har… De har måske set mig sammen med hende én gang, og det har de lagret i deres superhjerner og finder det lynhurtigt frem. Sejt!

Jeg misunder også manden som har klæbehjerne… altså hvad det angår skal jeg lige ha’ med her! Han kan næsten navne og ansigter på alle børn i  børnehaven OG vuggestuen. Han ved hvem deres forældre er, og også hvem deres søskende er, selvom de ikke går i børnehaven. Og jeg overdrev kun lidt For mig er Bertram, Elliot og Sebastian den samme person. Ellers er der tre drenge, der ligner hinanden ret så meget. Måske de er brødre eller klonede?  Lad os bare sige det Åh jeg ved simpelthen ikke, hvem der er hvem.

Manden siger, at han har lært det for Maisens skyld, så de kan snakke om alle dem hun leger med, hvilket også er en rigtig sød tanke,men jeg har indset at jeg har et brist, som ikke kan fixes.

Kære hjerne, jeg er faktisk stoppet med at amme nu, så ammehjerne skrid, forsvind og giv min hjerne liv igen … eller nå nej, sådan har jeg vist altid været:-/

En eller anden dag finder jeg nok noget, som jeg er god til, og så må jeg hellere huske at skrive det ned

De to her glemmer jeg i hvert fald aldrig

Kh Maria

Apotekerpigen

Ja Ja, som Maria pointerede forleden er der kommet en masse ligegyldige indlæg herfra på det seneste. Overskuddet har desværre ikke været til de store forkromede beretninger…. Men vi er her da endnu!

Så i dag får I da lige et godt råd med på vejen. Jeg er blevet ret stor fan af diverse cremer fra apoteket, da de ofte er uden unødvendig tilsætning også er de generelt bare af vild god kvalitet.

Men mange af mærkerne er lidt dyre i Danmark, jeg har derfor vendt snuden mod Tyskland og handler ved Apo-rot som har virkelig god service og billigere priser. Forsendelse er kun 4€ og kommer indenfor 1-2 dage med GLS.

Så her er nogle af vores favoritter… A-derma Exomega til skinken, Vichy solcreme til familien, Vichy deo til mor, Lavera håndsæbe vildt god og mild, når man vasker hænder tusinde gange dagligt. Find dine favoritter på shoppen HER.

Dejlig med lidt billig arbejdskraft til at pakke varer ud.

/Ida

 

 

Printstagram poster og flere diamanter

Som jeg viste på Instagram i går, har jeg fået lavet denne poster via Prinstagram. Jeg var bange for at den skulle blive for sprælsk, hvis alle billederne var i farve, så jeg gav dem samme sort/hvid filter i Instagram undtagen 3 stk.  med gullige/røde nuancer. Jeg havde tænkt at de 3 med farve skulle  placeres lidt rundt omkring, men da jeg ikke selv kunne vælge deres placering, blev det lidt et sats. Jeg fik plakaten for en måned siden, og jeg skulle altså lige komme mig over, at de ikke var placeret helt som først tænkt, men nu hvor jeg har vænnet mig til den, syns jeg jo faktisk at den er helt rigtig Nu mangler jeg bare den helt rigtige ramme

Jeg har også lavet lidt flere diamanter. Denne gang til Max’ værelse. Grå med neongul maling og snor. Jeg jagtede ellers grønne farver i første omgang – forgæves desværre, så gul blev det. Med alle de blå og grønne farver der allerede er på det værelse, så er det nok også  fint med lidt forandring

KH Maria

RUL FOR SATAN, RUL!!!

Nå ja, jeg har jo også en blog… Ja, jeg har været fraværende på det sidste. Den ene dag tager den anden, og jeg har ganske enkelt ikke haft noget fornuftigt at sige, men så slap i da for ligegyldigt bavl! Nu har jeg lidt bavl på hjerte, så kan i selv bestemme om det falder under kategorien ’ligegyldig’

Max er nu 5 måneder gammel og lidt til, og han er den roligste, skønneste lille bebs der findes I HELE VERDEN er jeg sikker på Han nydes, men for tiden går jeg dog lidt og kæmper med ikke at sammenligne ham for meget med Maisen, da hun var på samme alder. Jeg ved, at man ikke skal gøre det, men det er svært at lade være. Oder was?

Hun var en fartbandit allerede fra fødslen. Hun havde travlt, og en stresset mor kunne slet ikke følge med hendes udvikling. Hun krøb/kravlede da hun var 6 måneder gammel, rejste sig op da hun var 7 måneder og gik da hun var 9 måneder og 9 dage… Og så var der lyd på hende fra morgen til aften. HØJE lyde og det er der forresten stadig! Og hun løber også stadig, mere end hun går. Åh en energi!

Maxen er mere rolig i det, som i MEGET mere. Han tager tingene i sit helt eget L  A  N  G  S  O  M M  E tempo… Han har fundet sine tæer og han har trillet fra mave til ryg, men han gør kun det hele én gang. Jeg  står på sidelinjen og hepper og hopper af glæde, og så gør han det kun den ene gang, så jeg ikke kan vise det frem. ØØØV! Jeg har væbnet mig med tålmodighed, eller forsøger i hvert fald. Jeg øver og øver og venter og venter … Kom nu bettemand RUL FOR SATAN, RUL!!

Selvom det måske ikke lyder sådan, så nyder jeg, at han er en stille og rolig lille prut, der er mere end nem. Der er virkelig også stor forskel på min første barsel og denne barsel. Jeg er selv meget mere rolig og afslappet, og det har da helt sikkert noget med ham at gøre. Jeg ønsker heller ikke at han udvikler sig med samme hast som sin søster, men altså lige nu står det helt stille. Der sker INTET!

Det kommer, det kommer og i følge SP, så er han lige som han skal være

Max 5 mdr gammel:

Er der noget han kan, så er det at stirre

Søskende

/Maria

DET er sejt!

For en stor instagramfan som jeg, er denne nye lille opfindelse genial. Fortid møder nutid. SÅ SEJT. En mini projector!! – Den vil nok koste omtrent 200 kr. Læs mere her

/Ida